Konditor Mirosław Kos har ikke noget ønske om at bruge hele natten på at bage doughnuts eller lave andre kager i et konditori. Han vil gerne lave fantastiske desserter og kager i usædvanlige former. “Noget unikt, som du ikke ser hver dag i et bageri. Produkter med en ‘wauw’ faktor. Jeg arbejder på Haston City Hotel, hvor der er mange konferencer med et stort antal gæster. Nogle gange laver jeg kager til tre, fire eller endda fem hundrede personer.”

Gastronomi

Kos begyndte sin karriere som konditor i 1980’erne. Hans første arbejdsgiver vejledte ham godt og fremkaldte hans kærlighed til håndværket. Han fortsatte med at arbejde i konditorbutikker, men skiftede snart til gastronomiens verden. “Som en ung mand med kun lidt erfaring blev jeg kastet ud på dybt vand som souschef. Jeg lærte de tilhørende ansvarsområder at kende, og senere blev jeg køkkenchef og lærte færdighederne hos en konditor. Sådan begyndte min karriere: på kaffebarer og restauranter i den historiske bymidte i Wrocław. Uanset hvor store eller små de var, så lavede jeg altid noget, der var mere udfordrende end den gennemsnitlige kage.”

Stabil kvalitet

Hos sin nuværende arbejdsgiver, Haston City Hotel, har Kos friheden til at arbejde med de bedste ingredienser. “Vi er heldige at have råd til det, fordi det er ikke altid tilfældet nu om dage,” siger han. “Det er rart, at vi kan arbejde med Debic-produkter. Jeg har anvendt deres smør og fløde i næsten 20 år. Kvalitet har højeste prioritet for mig. Og Debic leverer altid.”

Kos sætter især pris på den ensartede kvalitet. “Når jeg venter 200 gæster, kan jeg ikke overlade noget til tilfældighederne. Debic Stand & Overrun er altid stabil, selv når den leveres i en kold bil midt om sommeren, og temperaturen uden for er 40 °C. Jeg opbevarer fløden i køleskabet, men jeg har aldrig haft problemer med den, når jeg skal bruge den helt frisk. Fløden er altid rigtig god, og mine kager bliver lige præcis, som jeg forventer de bliver.”

Kos har været i branchen i næsten 40 år. Han kan huske, da det var umuligt at lave pralines i Polen. “Vi havde ikke nogen forme, og du kunne ikke købe dem nogen steder. Og hvis nogen købte en form fra Vesten, havde vi ikke noget rigtig chokolade. Vi kunne kun købe chokoladeglasur eller uægte chokolade. Det var også svært at få smør. Vi skulle være kreative for at lave noget smagfuldt med dårlige produkter. Jeg sætter endnu mere pris på, at vi i dag kan arbejde med kvalitetsprodukter som Debic. Jeg stræber stadig efter at lave lækre produkter, der ser indbydende ud. Og de må aldrig blive kedelige!”